Den Demokratiske Republik Congo
Kuba tæller omkring 250.000 mennesker, og de bor i det område af det centrale Den Demokratiske Republik Congo, som grænser op til Sankuru, Kasai og Lulua-floderne. Dette er en region af dale, hvor adskillige floder flyder igennem. Bjergene er dækket af buske, og floderne grænser op til skove. Udover at rydde markerne var det at dyrke jorden kvindernes arbejde; de dyrkede maniok, majs, græskar, bananer, ananas og palmer. Tobak blev dyrket af mændene. Jagt med net var et kollektivt fortagende, som skabte prestige og styrkede det sociale fællesskab imellem landsbyerne. Det krævede desuden deltagelse fra hele landsbyen at bygge kanoer, så der kunne fiskes på floderne. Selvom de fleste etniske Kuba-grupper i dag er organiseret i uafhængige høvdingedømmer, anerkender de stadig Bushong-kongens autoritet.
Kuba-folket er ikke en homogen gruppe, men består af ca. 250.000 mennesker fordelt i 18 grupper. De har slået sig ned i det frodige område midt i Den Demokratiske Republik Congo. Historien fortæller, at kong Shamba Bolongo i det 15. århundrede udviklede den komplicerede væveteknik i raffia. Raffia er et plantefiber udvundet af raffiapalmeblade.
