[izoom][/izoom] [izoom][/izoom] [izoom][/izoom] [izoom][/izoom]
Kashimiri Matayo
Shetani
I det østlige Afrika syd for Zanzibar og Dar-es-Salaam ved grænsen mellem Tanzania og Cabo Delgado i Mozambique lever Makonde-folket. Et folk som indtil for ca. 100 år siden levede på deres plateau helt isoleret fra andre stammer. Man ved således meget lidt om deres hemmelige ritualer og ceremonier. Kun ved man ifølge myten om skabelsen, at den første mand var en skulptør, som skabte den første kvinde af et træ og som i løbet af natten fik liv og blev forfædrenes moder.
I de seneste årtier har skulptørkunsten udviklet sig til en af Afrikas mest bemærkelsesværdige kunstarter. Disse sorte, oftest meget groteske og til tider surrealistiske, karikaturagtige, erotiske træskulpturer vækker en glad fascination og nysgerrighed hos beskueren, som kun meget få af vestens store kunstnere har kunnet frembringe.
Makonde-kunsten viser livet med små onde, lunefulde og til tider grusomme dæmoner kaldet ”Shetanis”, som også kan vise sig i form af gode engle. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at Hieronymus Bosch (Tyskland 1453-1516) eller den hollandske maler Pieter Bruegel (1525-1569) kunne være direkte ophavsmænd til disse dæmoniske figurer. Også den eskimoiske åndemanerkultur i ”Tupilakker” ligger besnærende tæt op ad Shetani-kunsten.
Request price for Kashimiri Matayo